I koniktramte skilsmisser er det desværre set at den part der ikke har børnene det meste af den

sagsøger den anden part igen og igen over en årrække, indl barnet stort set er myndigt. Nogle gange

med direkte groteske påstande og manglende grundlag.

Det ses dels som hævn over den dligere partner (gennem direkte og indirekte menneskelige og

økonomiske omkostninger), men også fordi man simpelthen føler sig krænket og mener man opriggt er

den bedste forælder, også i sager hvor barnet mener noget andet.

Man kan sagsøge den anden forælder om bopæl igen og igen, ligesom man kan sagsøge på basis af

smång, eller simpelthen anke igen og igen.

I begyndelsen vil det ses at partnerne bliver påbudt at deltage i langvarig mægling, hvilket er en

belastning for den anden forælder. Er der psykisk vold i billedet, vil den sagsøgende part o$e ikke være

interesseret i nogen form for kompromis eller samtale, men simpelthen have en afgørelse l egen fordel

uden videre. Derfor kan koniktniveauet hæves ved gentagen sagsøgning, indl det ønskede resultat

opnås, eller man når l Højesteret, der evt afviser at behandle en sag der har været lø$et gentagne

gange i byre'en.

Bliver man udsat for de'e er det vigg at passe på sit mentale helbred, så man ikke fremstår uligevægg

eller aggressiv på nogen måde. Samtaler kan hjælpe med strategi og psykiske forsvarsteknikker