I højkonfliktskilsmisser ses det ofte, at der som led i en hævn oprettes gentagne sager hos myndighederne af den part der ikke har barnets bopæl.

Skole
Det kan være, at den ene forælder kontakter barnets skole og 'er meget bekymret for barnets ernæring og generelle trivsel', ligesom der kan blive stillet spørgsmål ved den anden forældres opdragelse af barnet og evne til at støtte dette skolemæssigt.
Barnets lærere kan blive manipuleret til at tro på grove løgne om den anden forælder, og derved få en meget negativt billede af denne, som der ikke skal meget til indirekte at bekræfte.

Den forælder som kontakter skolen, bygger stille og roligt et negativt billede op om den anden over tid, som det kan være svært at få ændret. Nogle gange går der år før forældreren med barnets bopæl forstår, hvad der foregår og hvorfor folk i skolesystemet reagerer så negativt i det daglige og er svære at samarbejde med.

Kommune
Den ene forælder retter henvendelse til kommunen og udtrykker bekymring for, om den anden forælder udsætter barnet for vold, pædofili eller andre former for omsorgssvigt.
Evt. bliver tidligere fælles venner manipuleret og inddraget, hvor de vil bekræfte indirekte versioner af grove påstande, f.eks bekræfte at bopælsforælderen er uligevægtig, at den anden forælder er bedre egnet eller lignende.
Kommunen vil typisk lave en partshøring og evt. opstarte en børnefaglig undersøgelse eller forældreevneundersøgelse, der strækker sig over en længere periode, og er stærkt invaderende i den anden forælders privatliv.

Den anden forælder kan finde det svært at forvare sig mod direkte løgnagtige påstande, ligesom det kræver store ressourcer at gennemgå processen, mentalt og økonomisk.

Det kan være meget opslidende at der vedvarende er en åben sag hos myndigederne.

Familieretshuset

Den ene forældre kan starte sager op i Familieretshuset, ændring i samværet, ændring i bopælen, ophævelse af fælles forældremyndighed. Man er forpligtet til at møde op til disse møder.

Det er en mulighed at få børnesagkyndig rådgivning i Familieretshuset, og i højkonfliktsager og sager med psykisk vold, er der eksempler på, at den krænkende forældre kommer med grove påstande om den anden forælder, og da Familieretshuset har skærpet underretningspligt, medfører dette, at der laves en bekymringsunderretning til barnets bopælskommune, som så også går ind i sagen.